tirsdag den 29. januar 2013

Tirsdag - op på vægten

Så kom tirsdagen!

Siden vores fest i lørdags, har jeg vejet mig næsten hver dag. Festen var DEJLIG! Alle mine kære var samlet, vi spiste og drak og hyggede. Jeg holdt mig til de to glas vin, der var slut-målet den aften. Maden smagte himmelsk, og var ikke særlig usund. Bla. fik vi tatziki, lavet af revet agurk, græsk yoghurt 2 %, cheasy creme fraiche 5 %, salt, peber og hvidløg. Masser af salat, ovnbagte kartofler, hasselbach-kartoffler, andebryststeg, kalkun og farsbrød. OK, der var chips, dip og sodavand, og is til dessert. Med det bord foran mig, gad jeg ikke tælle kalorier den aften.

Søndag gik jeg rystende op på vægten, og hoppede straks af den igen. + 1,5 kg! Den kære jo-jo pustede mig i nakken. Jeg fik trænet igen søndag eftermiddag, fredag og lørdag var alt for travle til at nå at træne i. Da jeg stod op på vægten igen mandag, viste den atter + 1 kg. Surt. Blev ked af det, og samtidigt fast besluttet om at ikke vise plus-kilo ved tirsdags-vejningen. Trænede flittigt mandag og i dag tirsdag, og har været omhyggelig med kalorie-regnskabet. I dag, tirsdag, viste vægten at jeg faktisk har tabt mig 100 g. siden resultatet sidste uge! Jubiii! Jo-joen blev stoppet! Et glædeligt resultat, efter en HAMMER-GOD fest!

Hej fra Myren




tirsdag den 22. januar 2013

Tirsdag - tid til vejning!

Så blev det tirsdag igen!

Vægten er min ven! Den viser at jeg har tabt 1 kg. den sidste uge. Det er superdejligt, at vægten er på vej ned, og bliver der. Ingen jo-jo for tiden, og det er helt sikkert fordi motivationen og "disciplinen" bliver holdt ved lige igennem slankenetværket!

Nu mangler jeg kun at tabe 4,5 kg. Så tæt på målet har jeg ikke været i 4 år! Fantastisk, det føles bare SÅ godt!

Når målet for vægttabet er nået, vil jeg gå ind i Bahne og snakke med en af deres stylister (personal shopper) og bede om råd og vejledning om min tøjstil. Møde foråret i en opdateret og elegant  version.

Intil da: I næste uge bliver crosstrainertiden 9 minutter per dag, og hoola-ringtiden 10 min. per dag. På lørdag skal selvkontrollen testes, der er familiefest. Mit svage punkt er ikke slik og søde sager, men vin. For tiden rødvin. (Helt rolig, jeg drikker højest 2 genstande om ugen, i gennemsnit). Til familefesten har jeg besluttet at kun tage 2 glas vin til middagen, og vand for resten.

Hej, hej fra Myren   

onsdag den 16. januar 2013

Lille onsdagsblog

Hej igen!

I går, tirsdag, var det vejedag. Tusind tak for opbakningen Camilla Thisted-Widtfeldt, det er dejligt varmende og opmuntrende at blive heppet på. Jeg har set på din blog, at du træner i varmtvandsbassin. Det er godt nok skønt at komme ned i varmt vand, det brugte jeg en del i starten af mit vægttab. Bliver helt misundelig! Sauna efterpå? Ren spa-hygge, samtidig med træningen.

Måske skulle den her blog haft navnet "Myrens livsstilsblog" i stedet. På et tidspunkt rammer jeg et vendepunkt for mit vægttab, idet mit ønske også går på at opbygge min kondi og muskelmasse. Muskler vejer mere end fedt, har jeg lært. Det er nok ikke lige her og nu, først om to-tre måneder eller der omkring.
Jeg er lige så småt begyndt at kigge mig om, hvordan kondital måles. Man kan roligt sige, at jeg begynder fra niveau 0,000! Den sidste uge, har den daglige crosstrainertid kun været på 5 minutter. Det syrer en lillebittesmule i benmusklerne, og jeg laver omhyggeligt udstrækning efterpå. Nu er tiden kommet op på 7 minutter crosstraining og 10 minutters hoola-ringtræning.
Grunden til at jeg starter så forsigtig op, er den at jeg ved, at hvis det begynder at gøre alt for ondt i musklerne dagen efter træning, falder min motivation totalt til under frysepunktet.

Kære venner, det er bare at klø på. Jeg synes at det er DEJLIGT at være med i netværket, så er vi flere der kan støtte og opmuntre hinanden. Tak Henrik og Lisa Marie for et rigtig godt initiativ.

Hej fra Myren



   

tirsdag den 15. januar 2013

Tirsdag - fælles vejedag

Hej allesammen!

Det er første fælles vejedag i dag, her i slankenetværket.
For mit vedkommende har jeg opnået et vægttab på 2,5 kg. den her uge! Som regel, plejer jeg kun at veje mig en gang om ugen, men i den her uge har jeg smugkigget i ny og næ.
I den kommende uge, sætter jeg hoola-tiden op til 10 minutter, og crosstrainertiden op til 7 minutter hver dag.
Fortsat god arbejdslyst, allesammen!
  

tirsdag den 8. januar 2013

Hej og velkommen

Grunden til at jeg er gået i gang med at blogge om min slankekur, og er kommet med i et slankenetværk, er den at jeg kører i jo-jo-vægt og "huller" med manglende opmærksomhed med hvad jeg indtager. Ved at blogge om det, håber jeg på at jeg vil koncentrere mig mere, og ikke tabe kontrollen, som feks nu i julen. Ved at deltage i et slankenetværk, ønsker jeg at komme i kontakt med andre der er i samme situation, at udveksle ideér og at få kommentarer på mine indlæg.

Jeg ikke er helt ung længere, faktisk er jeg 50+. Min krop og mit hormonspejl har ændret sig med årene. Da jeg var ung, kunne jeg spise hvad jeg ville, og alligevel tog jeg ikke på. Nu er planen dels at tælle kalorier, men også at træne kondien op (vil gerne opnå et godt kondital). Jo, jo, selv modne kvinder vil holde sig i form.

Min slankekur har stået på i mindst 4 år nu. Pga. trælse omstændigheder (jeg gik ned med stress) tog jeg 28 kg. på i løbet af 8-9 mdr. 20 kg. har jeg skrællet af, nu mangler jeg de sidste 8 kg. Og de er stride! Tog 3 kg på i julen - direkte jo-jo.
I min blog vil jeg ikke dvæle ved ting vedrørende min stress. Det er et kapitel jeg vil væk fra. Fremad, mod en stærk og spændstig skikkelse!

Ideén og oplægget til min blog, er at jeg en gang om ugen vil skrive hvordan ugen er gået, om der har været ups and downs, hvordan det går med træningen, osv. Begyndelsesplanen er at have tabt de 8 kg. den 31. marts, og at kunne køre mindst 20 min. på crosstrainer hver dag + at bruge min hoolaring i 10 minutter ligeledes hver dag. Jeg har en crosstrainer her hjemme; den slæber jeg frem foran fjernsynet, og så kører jeg løs. Der er INGEN undskyldninger med vejr eller andre forhindringer for at kunne udføre den daglige træning.