tirsdag den 23. april 2013

De to kilo er væk

Hej

Det blev lige onsdag, inden jeg får skrevet det her indlæg. Og suppekuren fik stoppet jo-joen; de to kilo er væk! Det er bare om at kontrollere vægten relativt hyppigt, og fange ekstrakilo i en fart, inden de bliver alt for mange.

Min kost for tiden, er sukkerfri og uden hvidt brød og pasta. Der er egentlig ingen struktur ellers, jo mindre jeg fokuserer på hvad jeg skal og må spise, jo mindre problemer med sult og sliktrang føler jeg. Prøver bare på at holde blodsukker-nivået stabilt, og spise almindeligt sundt.

Håber I nyder foråret. Hej fra Myren

fredag den 19. april 2013

Fredag den 19. april 2013

Hej igen

Har lige haft for megen fart på med mine projekter, og jeg har glemt at spise lav-kaloriemæssigt. Resultatet er at jo-joen har givet mig 2 plus-kilo.Det skal altså siges, at jeg ikke har været oppe på vægten de sidste 14 dage, men har haft en lille mistanke om vægt-øgning. Skidt, pyt; sidder lige nu og spiser suppe. Den kur er bare genial! Tak, tak, tak Perrsen!

På tirsdag melder jeg ind på slankenetværket, forhåbentlig med et vægttabs-resultat. Det gør noget ved selvdisciplinen, at være med i netværket. Det er så nemt at falde ind i de gamle uvaner!

Skål i suppe for foråret! Hilsen fra Myren

tirsdag den 2. april 2013

Tirsdag den 2. april 2013

I dag er det en af mine døtres fødselsdag, hun bliver 22 år gammel. Tillykke!!

Derfor har jeg prøvet at forny udseendet af min blog, det gik desværre ud over teksten i højre side, men den kan stadig læses. Det alternativ jeg helst ville have, fik teksten til at køre som en lang strimmel ned langs siden.

Nu er påsken overstået, og der er altså kommet et halvt kg. på. Det kunne have været værre, og vi har bare haft det så hyggeligt og godt i påsken. Jeg har kun fået ET glas rødvin til påskelammet, men al den anden påskemad smagte altså godt. Derfor har jeg nu rask hoppet på suppen igen, så rettes den fejl snart.

Håber I har haft en god påske. Hej, hej fra Myren