Hej.
Sidst jeg skrev, var jeg godt i sving med træning og kalorietælling. Bare et par dage efterpå, ramte influenzaen med hammerkraft. Feber, snue, hoste, efterfølgende bihulebetændelse og en IRRITERENDE træthed. Nej, hvor skal man egentlig være lykkelig når man er rask!
Heldigvis har vægten holdt sig stille til trods for at kalorietælling og træning har været totalt skrottet. Jo-jo-effekten har ikke vist sig. Det er jeg meget taknemmelig over, og jeg er OVERLYKKELIG over at være febefri igen! Og ved I hvad? Det ser ud som om foråret er på vej udenfor! Herligt, herligt, herligt!
For at ikke overbelaste min stakkels krop, starter jeg op med 10 minutters crosstrainer og 7 minutters hoolaringtræning om dagen igen. Prøver mig frem, feberen må ikke stikke næsen frem igen. Kalorietællingen er mere eller mindre "feset ind på lystavlen", det er efterhånden sjældent jeg spiser noget usundt. Min kost er sukkerfri i det omfang der er mulig, ved at spise ikke-diabetes-råvarer. Altså, der er sukker i alt man køber af almindelige råvarer, feks. müsli. Skal man undgå sukker helt, tror jeg det er bedst at følge en diabetes-kostplan. Anyway, den sukkerafvænning jeg har opnået, har givet sig udslag i at jeg efterhånden ikke kan lide smagen af sodavand. Det er for sødt, og smager helt forkert. I gamle dage drak jeg sodavand helt uhæmmet.
Nå, nu går jeg igang igen. Skal lige prøve hvad den gamle krop mener om det hele.
Hej, hej fra Myren.
Hej Myren
SvarSletVelkommen tilbage, du har da vist lige været med, der hvor influenzaen raserede, dejligt at du er ved at være ovenpå igen..
.. Man siger: " Lev sundt som en diabetiker", og der er nok noget om det, vi har det i familien, så jeg bruger næsten ikke sukker...
.. Håber da, at din krop synes om, at du går igang igen, pøj pøj til dig...
Hej, og tak for din omtanke.
SletDet går fint med træningen indtil videre, det er bare til at hænge i igen.
Hej, hej