tirsdag den 19. marts 2013

Tirsdag...

Hvad siger vægten?

I dag, på suppekurens 4. dag har jeg vejet mig. Jeg har tabt mig 2,5 kg siden sidste tirsdag! Nu mangler der kun 0,7 kg til målet! Det er en helt stolt, "syret", vidunderlig og lidt uvirkelig tanke, at målet er så tæt på. Helt vildt vidunderligt.

Når jeg tænker tilbage på, hvor led og ked af det jeg var, den gang min beslutning blev taget om at det var tid at gå ned i vægt, er det SÅ helt fantastisk, at gå op på vægten i dag. Skidt med at suppekuren forhindrer mig i at spise hvad jeg vil; den er bare hamrende effektiv! Jeg er så utroligt taknemmelig for at min krop er befriet fra den ekstra vægt, jeg har båret rundt på de sidste 4 år. Nu er jeg af med næsten alle de overflødige kilo, både de synlige der sad som deller, og de usynlige der lå inde i min krop, rundt mine organer.

Der mangler lige 0,7 kilo. Jeg kører et par dage mere med suppekuren, men vejer mig nu hveranden dag. Der er ingen grund til at overdrive vægttabet. Når jeg ser på min krop i spejlet, kan jeg se at der stadigvæk er en lille pude fedt på maven, og bagdel og lår har stadig FIN appelsinhud. Fred være med det, der er ikke de store grimme buler jeg havde før. De store deller er trimmet væk. Jubiii!

Om et par dage er målet forhåbentlig nået. Helt vildt vidunderligt! 
Hej, hej fra Myren  

2 kommentarer:

  1. Hej Myren
    .. Ja, her går det jo rigtig godt, TILLYKKE med det flotte resultat, hvor må det være herligt at være så tæt på målet, jeg jubler med dig...pøj pøj med det allersidste lille hop nedad.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Perrsen!
      Og TAK for dit tip om Suppekuren. Den er godt nok effektiv.
      Mange tak fra Myren

      Slet